Vaner og valg

Hvorfor gør jeg sådan?

Jeg havde for et par år siden et par ret slidte gamle cowboybukser, som jeg var glad for og uvillig til at skille mig af med. På et tidspunkt gik der hul på højre forlomme. Det var ikke så godt for det var den jeg altid kastede mønter ned i. Jamen, hvad er problemet? Du kan jo bare kaste mønterne ned i venstre lomme i stedet for, kunne man indvende. Men det er i sandhed nemmere sagt end gjort, viste det sig. Først skulle jeg dog indse, at der overhovedet var et problem. Jeg opdagede det første gang, jeg kom mønter ned i den hullede forlomme. Mønterne faldt ned på indersiden af det slidte cowboybukseben, langs mit ben, hvorefter den ene halvdel endte på gulvet og den anden nede i min sko. Så måtte jeg samle mønter op fra gulvet og tømme min sko midt i supermarkedet.

Nu hvor jeg havde erkendt, at jeg havde fået et problem, tænkte jeg, at så må jeg lægge mønterne ned i venstre lomme fra nu af. Det lød jo enkelt og nemt. Den idé holdt indtil næste gang jeg fik mønter tilbage og skulle af med dem. Klir klir klir, så lå den ene halvdel på gulvet og den anden halvdel nede i min sko.

Den genstridige vane

Nå, tænkte jeg, jeg har altså stadig problemet. Det er åbenbart ikke nok, at jeg beslutter mig for at lægge mønterne i venstre lomme. Jeg har en vane med at lægge dem i højre lomme og nu skal jeg aflære den vane og lære mig en ny, nemlig at lægge dem i venstre lomme. Det ville jeg gøre ved at huske at lægge mønterne i venstre lomme og så regnede jeg med, at jeg efterhånden ville gøre det automatisk uden, at jeg behøvede at tænke over det. Jeg gik igang med omlæringsopgaven. Den gamle vane var noget mere genstridig end, jeg havde regnet med, men lidt efter lidt, skulle jeg tømme min sko for mønter sjældnere og sjældnere.

Men ind imellem klirrede mønterne stadig. Det var svært fuldstændig at erstatte den gamle vane med den nye. Jeg opdagede, at det blev ved med at kræve en flig af opmærksomhed at huske at lægge mønterne i venstre lomme. Hvis jeg glemte omlæringsopgaven helt, typisk, når jeg havde travlt eller snakkede med nogen, så klirrede mønterne igen på gulv og i sko. Jeg havde altså ikke skabt en ny vane. Den gamle blev ved at være der og det blev ved at kræve en smule opmærksomhed at huske at lægge mønterne i venstre lomme. Jeg skulle huske det, og det blev jeg bedre til, men ind imellem glemte jeg det. Min opmærksomhed kunne blive optaget et andet sted, så den gamle vane tog over og mønterne røg ned i skoen som de plejede.

Til sidst besluttede jeg at omlæringsopgaven var for stor i forhold til udbyttet. Buskerne røg ud og jeg købte nogle nye.

Hvad kan vi lære af det

Historien om bukselommen er én af de historier, som jeg ofte fortæller til klienter, fordi den rigtig godt illustrerer

Hvor lidt man kan være klar over, at man har en vane
Fordelen ved at nogle af vores handlinger bliver automatiske.
At vi vælger vores handlinger, selvom det ikke altid opleves sådan.
Hvor svært det er at ændre en vane

Fordi

Jeg var ikke klar over, at jeg havde en vane før jeg prøvede at gøre noget andet.
Det er en fordel, at jeg ikke skal tænke over, hvor jeg gør af dem, hver gang jeg står med nogle mønter i hånden.
Det kan tolkes, som noget jeg ikke er herre over, når det er så svært at lave om på en vane. Det kan yderligere opleves som en afmagt, hvis jeg ikke anerkender, at noget er en vane, men ser den tilknyttede handling eller en virkning af den, som noget der sker. Men alle vores handlinger er resultatet af et valg, fordi vi kunne have gjort noget andet, hvis vi havde besluttet det og havde givet tilstrækkelig opmærksomhed til valget.
Det tager tid og kræver en betydelig indsats og beslutsomhed.

Et andet eksempel

Et andet billede jeg ind imellem giver er flg: Prøv at forestille dig at færdselsloven fra i morgen tidlig er blevet ændret, så alle biler nu skal stoppe for grønt lys og køre for rødt. Ud over det bliver intet lavet om. Det er en enkel og letforståelig ændring, men der ville temmelig sikkert være blokeret af trafikuheld i samtlige danske lyskryds meget hurtigt.

Jeg kunne give mange flere eksempler på vaner, men disse to eksempler, synes jeg, sandsynliggør tilstrækkeligt, at vores liv er fuld af vaner, som vi hele tiden følger. Jeg plejer at sige, at 96 % af det vi laver er vaner.

Gad vide, hvor mange af vanerne, man slet ikke ser som vaner eller overhovedet noget man gør? Gad vide om nogle af vanerne har en mere alvorlig omkostning end mønter i skoene? Gad vide om, man kan få det bedre, hvis man opdager nogle af de dårlige vaner, og erstatter den med en ny og bedre? Gad vide, hvad det kunne betyde for livet med én selv og andre?

Følelser og handlinger

Vi mennesker reagerer følelsesmæssigt på det, vi sanser omkring os. En duft, en lyd, et syn, en berøring kan få os til at føle noget. Følelsen kan følges af en handling.

Bliver vi truet, bliver vi måske vrede - og kan handle ved at slå.
Bliver vi smilet til bliver vi måske glade - og kan handle ved at smile tilbage.
Ser vi et forelsket par bliver vi måske rørte - og kan handle ved at kigge mere på dem.

Jeg synes, at det kan være klargørende for tankerne, at skelne mellem det vi er og det vi gør. Følelsen er det, vi er. Handlingen er det, vi gør. Brugt på ovenstående eksempel ser det således ud:

Vred, er jeg. Slå, gør jeg.
Glad, er jeg. Smile, gør jeg.
Rørt, er jeg. Kigge, gør jeg.

Vi vælger ikke hvad vi er. Vi vælger hvad vi gør. Slå, smile og kigge er noget vi kan lade være med, hvis vi vil. Vi kan ikke lade være med at være vrede, glade og rørte, hvis vi er det. Følelser er noget, der er. Handlinger er noget, vi gør.

Følelserne kan vi altså ikke ændre på. Ikke dybest set, men vi kan godt gøre noget for ikke at mærke en følelse, selvom den er der.

Handlinger, som går imod os selv

Måske kan du nikke til et af disse eksempler:

Føler jeg mig trist, tænder jeg fjernsynet eller checker facebook.
Bliver jeg vred, beklager jeg mig.
Føler jeg tomhed, spiser jeg chokolade.
Føler jeg mig dum, skælder jeg ud.
Bliver jeg utilfreds med mig selv, køber jeg tøj.

Vi kan ændrer på, hvordan vi mærker følelser ved at gøre noget, så vores krop føles anderledes. Det gør man ved at trække vejret mindre dybt, blive mere anspændt, bide tænderne sammen, trække skuldrene op, trække maven ind, spænde bækkenbunden, aflede opmærksomheden, tænke på noget andet, blive tavs, stivne, snakke udenom, slå blikket ned osv. osv. Som støtte til afledningen kan vi vænne os til at bruge handlemønstre, som de 5 ovenstående eksempler.

Disse muligheder kan du efterprøve og eksperimentere med og finde ud af, hvad der skal til for at føle anderledes eller slet ikke føle. Du kan være helt sikker på, at du har et udvalg af disse handlinger, og andre tilsvarende, som dybt indgroede vaner. Det har alle mennesker og det koster os dyrt. Det går ud over vores måde at være i verden på. Det går ud over vores samvær med andre mennesker. Det går ud over, hvordan vi har det med os selv. I parterapier, ser jeg tit eksempler på, hvor forstyrrende disse mønstre er for vores nære kærlighedsrelationer.

Vi har alle vaner og mønstre. Men hvis det er vaner, så må man jo have lært sig dem engang. Endda gjort en betydelig indsats for at gøre dem til vaner. Hvornår har vi gjort det og hvorfor? Det er selvfølgelig barndommen vi skal se på, men for at forstå det skal vi først forstå, hvorfor følelser er så vigtige.

Indre navigationssystem

Vi har et indre sanseapparet, som fortæller os om det, der er i inde i os, ligesom det ydre sanseapparat fortæller os om det, som er udenfor os. I vores krop kan vi, f.eks. sanse om vi er sultne, skal tisse, har feber osv. Følelser sanser vi med det indre sanseapparat. Men hvad er det, som følelserne fortæller os? Hvad kan vi bruge sansning af følelserne til?

Nogle eksempler:

Angst er en advarsel om fare. Følelsen af angst fortæller os, at vi skal passe på. Når vi siger: "Jeg er bange", så er det angst vi mærker.
Sorg er en proces, hvor vi omstiller os til livet efter et tab. Følelsen fortæller os, at vi skal give tid og fordybelse til den proces.
Sexlyst... tja!
Følelsen af vrede fortæller mig, at der er noget, som jeg vil have lavet om i den ydre verden. Et eksempel kan være, at få en anden person til at holde op med at skubbe til mig.

Følelser er også vores navigationssystem, som vi kan bruge til at styre efter i samværet med andre mennesker. I min forståelse er det evolutionen af mennesket som flokdyr, som har tilpasset og udviklet dette navigationssystem. Det aspekt af vores følelsesliv, som guider os i vores samvær med hinanden, er et resultat af menneskets naturhistorie. Følelsen af nødvendighed ved at hjælpe et medmenneske i nød er et eksempel. Ubehaget ved at lyve et andet. Trangen til at beskytte et lille barn et tredje. Jeg har meget stor respekt og ydmyghed overfor dette indre navigationssystem. Jo mere vi kan og tør lytte og styre efter vores følelser jo bedre kan vi have det med os selv og hinanden.

Barndommen

Børn lærer i samspillet med deres forældre. Men hvad lærer de af de dele af samspillet, som er forstyrret af forældrenes dårlige vaner med egne følelser?

Følelser er noget, som er i det enkelte menneske og som påvirkes i samværet med andre mennesker. Når vi gør noget ved sansningen af vores følelser forstyrrer det samværet med andre mennesker. Det gælder også forældres samvær med deres barn. Barnet forvirres, når det ikke kan støtte sig til sine følelser i samværet med forældrene og det kan det ikke, når forældrene gør noget ved deres egne følelser. Forvirringen får barnet til at konkludere oplever det som 'der er noget galt med mig', når det ikke kan finde ud af det, på grund af børns parathed til at påtage sig skyld, især når det gælder samspillet med forældrene. Derfor

Børnene løser problemet med den forvirring de oplever ved at konkluderer, at de selv er forkerte.

Fra den vinkel kunne ovenstående liste udvides med følgende eksempler:

Bliver vi truet bliver vi måske vrede - og kan fortælle os selv, at vi er ubehøvlede og ligeglade med andre mennesker.
Bliver vi smilet til føler vi måske varme - og kan fortælle os selv, at vi er lumre og anmasende.
Ser vi et forelsket par bliver vi måske rørte - og kan fortælle os selv, at vi lurer og blander os.

Dette er eksmpler på det dybeste niveau af vaner, som går imod os selv. Sådanne vaner grundlægges i barndommen ved at forældrenes følelsesmæssige reaktioner på deres børn forstyrres af forældrenes egne vaner.

SLUT

Perspektivet bliver endnu mere alvorligt, hvis man tager handlinger med, som er forsøg på at lave om på det vi er, fordi vi

Frit valg kræver, at man bruger opmærksomhed og slår vanen og automatikken fra.

Man kan hvad man vil, hvis man vil, hvad man vil.